torsdag den 7. juni 2012

Kommende produkt: Benefit Ultra Plush Lip Gloss!


Jeg har netop set på Musings of a Muse at Benefit senere på måneden kommer med dette helt fantastisk skønne nye produkt. Det er deres boxed powders på lipgloss!!! Jeg har selv deres Dallas blush, som jeg bruger HVER eneste dag og jeg er helt og aldeles obsessed med den! Jeg kunne meeeeget vel gå hen og blive nødt til at købe Dallas lipglossen, selv om jeg ikke er den store bruger af læbeprodukter. Og Coralista lokker også en hel del!

I følge the Muse så skulle lipglosserne komme i Sephoraer (og Benefit counters) senere på måneden, så gad vide om de ikke også kommer til vores nye Sephora før eller siden? De skulle koste 16 $, hvilket svarer til knapt 100 kr, men blushene koster 100 kr mere i Danmark end i USA, så gad vide om de ikke ender på 150-200 kr i Danmark?


Fra Musings of a Muse om farverne:
  • Benefit Dallas Ultra Plush Lip Gloss (Dusky Rose)
  • Benefit Hoola Ultra Plush Lip Glos (Shimmering Golden Nude)
  • Benefit Coralista Cosmetics Ultra Plush Lip Gloss (Sheer Coral)
  • Benefit Dandelion Ultra Plush Lip Gloss (Soft Pearly Pink)
  • Benefit Bella Bamba Ultra Plush Lip Gloss (Sheer Bright Watermelon)
  • Benefit Sugarbomb Ultra Plush Lip Gloss (Shimmering Pinky Nude)





onsdag den 6. juni 2012

Status på bloggen


Jeg tænkte jeg lige måtte komme med en begrundelse for den sparsomme mængde indlæg:
Jeg flyttede fra mit kollegium i januar og har siden boet halvt hos min kæreste og halvt i en lejlighed som jeg fremlejede, men aldrig faldt på plads i. Nu har jeg så købt en lejlighed, som jeg flytter ind i 1/7, hvorefter jeg håber på at kunne opdatere mere fast :) Jeg har en masse ideer på tegnebrættet og føler selv jeg har en mase viden jeg kan dele med jer, bl.a. om børster, Ebay-køb, min makeup-samling og anmeldelser.

Jeg håber I vil hænge på i mellemtiden!

XOXO
Teresa

fredag den 1. juni 2012

American apparels neglelak i neon yellow

I får sgu lige en anmeldelse fra toget. Jeg havde denne neglelak på igår til Distortion. Det er en neongul lak fra American apparel, som jeg købte sidst jeg var i London.
Farven er en ægte neongul. Fuldstændig. Den lyser endda lidt ekstra op når skumringen falder på, hvilket gjorde den perfekt til Distortion, hvor den virkelig kom til sin ret. Farven kan jeg ikke klage over overhovedet, og så tørrer den næsten mat! Konsistensen derimod er viiirkelig ringe. Jeg endte med at lægge 5 (!) lag for at få den til at dække og det gør jo så samtidig at den ikke ville tørre overhovedet. Så det er ikke den bedste lak at arbejde med. Øv, for det er sgu en overdrevet fed farve! Samtidig smuldrer lakken nærmest af efter et døgns tid. Jeg lage en underlak, men ingen overlak, da jeg ville bevare den matte finish. Næste gang lægger jeg en overlak, samt en matterende overlak, men det bringer antallet af lag op på 8!!!

onsdag den 9. maj 2012

SEPHORA ER KOMMET TIL KØBENHAVN!

Jeg "arbejdede hjemmefra" idag. Det var egentlig mest en undskyldning for at kunne tage ind til Illum idag, for idag ÅBNEDE SEPHORA! Der var virkelig mange mennesker, bl.a. Ole Henriksen (der havde klippet det røde bånd over), Andrea Elisabeth Rudolph, en mand jeg tipper til at være Sephoras direktør, Anette Kristine Poulsen fra Beautyspace og et par hundrede andre tøser.

De har, som tidligere udmeldt, Benefit, Makeup Forever, deres egen linie, Korres, Jane Iredal, Une og en masse andet. Derudover kan man også købe Urban Decay's Naked 2-palette. Den stod til 370 kr, men kan fx fås på Beauty Bay til omkring 330 kr. Et par mærker der desværre IKKE var i butikken var fx. Nars, Smashbox, resten af Urban Decays produkter, The Balm, Tarte, Too Faced. Øv!! :(

Jeg skal til London på fredag, så jeg tillod kun mig selv at købe en ting. Det blev selvfølgelig til tre ting (doh!), men jeg er alligevel mægtig tilfreds! Det blev til en flakies neglelak (yes!!!), en rigtig flot rosa blush og en makeup-taske - alt fra Sephora. Det blev i alt 180 kr. Derudover fik jeg endnu en neglelak fordi jeg havde en kupon, som man kan få ved at 'like' "Sephora Danmark" på Facebook. Desuden fik jeg, som man altid gør i Sephora, et par prøver - en på deres foundation (man får to farver på en prøve - meget smart!) og en rigtig dejlig parfume fra Zadig & Voltaire i Tome 1 La Pureté.




Jeg har kun billeder taget med min mobiltelefon, for mit kamera var selvfølgelig ikke ladet op. Men gad vide om der ikke kommer andre billeder derinde fra :)







Ole!



fredag den 13. april 2012

Maybelline: Illegal Lenght mascara

Så kom der endelig en billig fiber-mascara til Danmark. De første på markedet fra den ikoniske Fiberwig mascara fra Japan, men de er relativt dyre. De går pt for 169 kr på Ezzence.dk.


Men nu er Maybelline kommet på markedet med en fiber-mascara. Allerede ved indpakningen viser de at i denne her tube mascara er anderledes end de andre. Den er lang, tynd og har en flot bue. Godt tænkt, Maybelline!

Børsten er også ret speciel. Det er som om den er lidt kantet i det, samtidig med at børsten er lidt tiltet. Men det mest nyskabende her er at man kan se de små fibre der hænger på børstehårene. Spændende! Det er jo noget helt nyt!

Men hvordan fungerer mascaraen så? Det er jo egentlig det vigtigste. Jeg er sådan set ikke specielt vild med den. Den gør umiddelbart det lovede - at give længere vipper, ved at de små fibre lissom sætter sig på øjenvipperne - men det er kun hvis man er heldig at de sætter sig for enden af dem og forlænger. Mest af alt sidder de bare på selve vipperne uden egentlig at gøre noget. Derudover er selve mascara-konsistensen meget lig deres Great Lash mascara, der jo er kendt for at være meeeget tynd i det. Det gør at man er nødt til at bruge rigtig mange lag for at opbygge nogle pæne øjenvipper. Men Great Lash skulle samtidig også være den mest sælgende mascara, så det kan sagtens være at der også er nogle der vil elske denne mascara. Det er bare ikke mig!

Mascaraen koster 114,95 kr og kan købes i Matas, Føtex osv.

torsdag den 12. april 2012

Make Up Store: Tri Brow Colour

Som teenager (og faktisk helt tilbage som lille barn på omkring 4 eller 5 år) havde jeg et rigtig flot og fint unibrow. Derfor har jeg altid haft et letter had/kærlighedsforhold til mine øjenbryn. Unibrowet endte sine dage med en billig skraber fra Matas - et snuptag ned over panden og det var væk. Jeg har lært siden da og har også   accepteret mine lettere buskede bryn, men jeg har altid manglet det der perfekt produkt til at tegne dem op. Jeg synes at alle de produkter jeg har prøvet har virket enten for mørke, for røde eller for omstændige. Jeg brugte i en periode ELF Studio brow kit med stor fornøjelse, men jeg havde lidt på fornemmelsen at farven ikke var lige i skabet. 

Det er dog totalt ændret nu! Jeg har de sidste par måneder brugt Make Up Stores Tri Brow Color, some indeholder tre farver som man kan mixe og matche og får sin perfekte farve. Jeg er så heldig at den mellemste farve passer mine bryn helt perfekt - og så kan jeg enten blande med den mørke eller lyse hvis jeg har lyst til den (fx. er det rigtig flot at blande lidt af den mørke i, hvis man er til en fest hvor lyset er lidt dæmpet - det har en rigtig flot effekt!). 


Fidusen er nemlig, at når man fylder sine bryn ud skal man holde fast i to grundregler: hold farven en del lysere end dine øjenbrynhår og brug en farve med en grålig tone. Det giver det mest naturlig look.


Tri Brow kittet er fra Make Up Store på Fisketorvet og kostede 165 kr

tirsdag den 10. april 2012

Tanker #3

Kender I det når man skal ud og rejse (i mit tilfælde til London) og man allerede begynder at planlægge sine skønhedsindkøb en måned tid inden? Jeg har allerede for over 700 kr i min indkøbskurv på Boots.com, samt store planer om Superdrug og en lille drøm om at gå amok hos MAC. Nu må vi se hvad det bliver til. Min søster, som jeg skal rejse med, synes i forvejen jeg har for meget makeup :D

Jeg tror jeg ender med at drømme om Sleek, Soap & Glory, Revlon, Barry M, MUA og alle de andre i nat...

mandag den 9. april 2012

Update: Gina Tricot neglelakker

En lille update på de tre neglelakker jeg købte fra Gina Tricot. Jeg har ikke billeder lige nu, da jeg er hjemme hos min kæreste, men jeg håber på at kunne uploade dem senere.

Men billeder er måske heller ikke helt nødvendige i det her tilfælde. Jeg købte disse farver, da jeg synes de resterende farver lignede noget jeg havde i forvejen.


De havde to forskellige konsistenser: den gule var ufattelig tyk og klumpet i det. Det første lag er jo altid lidt underligt, men det ville ikke rigtig tørre, så efter det andet lag blev lakken bare endnu mere umulig. Derudover var holdbarheden heller ikke specielt god. Selv med en over- og undelak begyndte den at krakkelere efter en dags tid.

De to andre farver var lige modsat: meget svage i farven, men til gengæld tørrede de langt hurtigere. Det tog 5-6 lag at få oparbejdet en tæt farve, hvilket jeg synes er alt for meget.

Farverne er alle fine og unikke, men jeg tror ikke det er nogen jeg vil bruge, da de på hver deres måde er fuldstændig umulige at arbejde med. Nederen, Gina Tricot!!

Her til sidst får I lige nogle flere billeder af deres makeup-udvalg:





tirsdag den 13. marts 2012

Gina Tricot fører nu makeup!!

Jeg var i dag i Gina Tricot på Købmagergade for at se lidt på forårstøj, men i stedet faldt jeg over Gina Tricots nye makeup-linie! Undskyld det lidt grynede billede - det er bare mit mobilkamera.


Som I kan se har de udvidet fra de neglelakker man har kunnet se de sidste par uger. Nu er der også en del øjenskygger (bl.a. en mat gul og en mat blå), et par mascaraer og to slags lipgloss. Ikke et specielt prangende udvalg, ud over neglelakkerne. Jeg synes fx. der mangler nogle eyeliners, både blyant og flydende, og læbestifter. Men nu kan det selvfølgelig være at de udvider på et senere tidspunkt. Jeg fik ikke prøvet kvaliteten på øjenskyggerne, men det får jeg forhåbentlig tid til en anden dag. Ud over makeuppen, findes der også en masse makeup-børster, neglefile, øjenvippebukkere og lignende. Børsterne var jeg ikke videre begejstret for, men det resterende så fint ud til prisen.

Priserne er til gengæld til at overkomme. Neglelakkerne står til 39 for en enkelt og tre for 99 kr. Øjenskyggerne koster 39 kr og lipglosserne kostede vist 29 kr. Mascaraerne koster 59 kr.

Jeg snuppede tre neglelakker, som jeg vil skrive en anmeldelse af en af de nærmeste dage.

Makeup-sæt fra L'Oreal...?

Jeg er et ret påvirkeligt menneske. Man skal bare sige til mig at en vare er limited edition eller at en rabat er tidsbegrænset og så hopper jeg på den. Derfor slog mit hjerte også et ekstra slag da jeg så i Matas's nyeste katalog at man ved køb af to L'Oreal produkter kunne få dette flotte børstesæt til en værdi af 350 kr. Wow! Problemet er bare at jeg ikke tror på at de børster er 350 kr værd. I så fald skulle de stort set være på højde med MACs børster, hvad jeg virkelig tvivler på. Eller være bedre børster end det børstesæt fra Sigma som jeg har investeret i.

Nu har jeg jo ikke selv stået med dem i hånden, men jeg er faldet i Matas's børstefælde før, da der engang var det samme tilbud fra Maybelline: køb to produkter og få et børstesæt til en værdi af 350 kr. Og jeg hoppede jo lige i (godt nok med et enkelt produkt med 50 % rabat). Og blev slemt skuffet. Det var dette børstesæt, som mere eller mindre bestod af en foundation-pensel (hvem bruger dem nutildags?), en gigantisk concealerpensel og en pudderpensel (syntetisk, så rimelig umulig at få produkt på).

Det jeg kan skumle mig frem til at L'Oreals sæt indeholdet er en (sikkert) fin pudderbørste, en foundationbørste og en skrå eyelinerbørster (som enten er temmelig stor, eller også er de to andre børster små).

Min pointe er at hvis du alligevel regner med at skulle investere i to produkter fra L'Oreal, så kan du da fint tage imod disse børster, når de nu er gratis. Men at sidde (som jeg gjorde for 1 time siden) og gennemgå Matas' webshop for at se om der var nogle produkter jeg lige lå og manglede, det er nok at gå et skridt for langt. Jeg tvivler på at børsterne er to produkters pris værd (~ 150 kr) og da slet ikke 350 kr.

Har I lignende erfaringer med lignende tilbud, eller er det bare mig?