mandag den 20. august 2012

Kiko Cosmetics - neglelak

 
Jeg har familie på Sicilien og har været på ferie dernede over 20 gange i løbet af mit liv. På hovedgaden i Taormina ligger kosmetikbutikken Kiko, hvor jeg er inde HVER gang jeg er der.

Kiko cosmetics er et italiensk makeup-mærke med et bredt udvalg. De har alle typer makeup og prøver så vidt muligt at følge de europæiske trends. Bl.a. har de i år udvidet med en BB cream og en slags læbestift ala Cliniques chubby stick. De har i de seneste år også åbnet butikker i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Portugal og de har nu 270 butikker.

Jeg har en del forskellige makeup derfra, men det første jeg vil skrive om er deres neglelak, som absolut er et pengene værd. De koster € 2,50 altså lidt under 20 kr. De har en god dækkeevne, en god holbarhed, en god, bred pensel der er nem at styre og pt er der 154 forskellige farver til salg på deres hjemmeside. 



På min seneste tur til Sicilien købte jeg disse farver. To sommerlige nuancer, og to flotte efterårsfarver. 



De ryger lige ind i den samling af neglelakker jeg allerede har fra Kiko



Hvis du støder på Kiko et sted i Europa bør du om ikke andet investere i et par neglelakker. De er absolut et hit!

På nuværende tidspunkt kan man ikke købe Kiko i Danmark, men da jeg skrev til dem for et par dage siden om hvorvidt de ville udvide deres webshop til også at sende til Danmark, fik jeg følgende svar:
Related to your request, please be informed that by now we deliver our product only to Italy, Portugal, Spain, Germany, UK and France, but our online services will be extended to other countries soon.



onsdag den 15. august 2012

Maybelline colour Tattoo tilbage i Matas

Da jeg var i Matas igår så jeg at man nu igen kan købe Maybellines Colour Tattoo creme øjenskygger. De står til 59,95 og er nu en fast del af deres sortiment. jeg håber bare de udvider til også at indeholde Bad to the Bronze.


tirsdag den 14. august 2012

Første indtryk: L'Oreal Nude Magique BB Cream


Jeg har købt en del nye produkter i den seneste tid og da jeg efterhånden er ved at være faldet på plads i min nye lejlighed, vil der fra nu af komme små anmeldelser af alt hvad jeg har købt. Dog starter jeg med L'Oreals nye BB cream som jeg købte idag i Matas.

BB creams er jo den nye store hype, efter at have været et vidunderprodukt solgt i Asien i de sidste mange år. Jeg har kun dyppet min storetå ned i det store basin der er asiatiske BB creams, så jeg vil ikke sammenligne L'Oreals med de asiatiske, men blot kommentere på hvordan produktet er i sig selv.
Produktet er en tynd, hvid creme, hvori man tydeligt kan se små partikler af pigment, som bliver knust og blandet med cremen når man fordeler og blander cremen ud i ansigtet. Et ret sjovt koncept, som bl.a. Origins har haft stor succes med i deres VitaZing-creme.





L'Oreal skriver på bagsiden: 
Flawless coverage
Perfectly even skin texture
Fresh dewy glow
24 h hydration
Protects with SPF 12


Jeg har på følgende billede blot påført cremen i min ansigt i den venstre side. Her kan man måske fornemme at der i venstre side absolut er en mere jævn farve, i forhold til den højre, samt har en rigtig flot glød. Desuden føles huden hverken tør, klistret eller andre ubehageligheder. Faktor 12 er jo altid en god ting, så det kan man heller ikke kimse af!

Dette er dog kun mit første indtryk, men jeg er absolut positivt overrasket. Jeg har tidligere haft Garniers BB cream, men den var en noget tykkere creme og mindede mere om en farvet dagcreme end denne.






torsdag den 2. august 2012

Dum di dum


Der er dømt indflytning, maling, ophænging af lamper og ture til Ikea i Camp Teresa. Jeg har stadig nogle køb fra London jeg gerne vil vise jer, men tiden er knap og jeg rejser til Sicilien på lørdag. Mon ikke der kommer et par køb fra Kiko cosmetics med hjem? Desværre når jeg ikke forbi en Sephora - den eneste på Sicilien er i Palermo (der købte jeg min Urban Decay Smoked Palette sidste år. Lækre farver - specielt Cobra!)





lørdag den 30. juni 2012

Summer bronze look


Som jeg efterhånden har skrevet et par gange, så er jeg Youtube-oholiker! Jeg har netop sendt kæresten til Roskilde festivallen (jeg skal ikke med! Øv bøv! Men jeg har fået lejlighed og den skal males osv...), så nu går jeg AMOK!

Jeg faldt netop over denne video fra Pixi2woo og jeg er helt vild med resultatet! Jeg tager til Sicilien senere på sommeren og jeg tror looket vil være helt perfekt :) Det vil sikkert også passe ganske godt til danske sommerfester - specielt fordi hun bronzer lidt ekstra.

Hvad synes I om resultatet?


torsdag den 28. juni 2012

NOTD #2

Jeg har forelsket mig i L'Oreals Colour Riche i farven 601 French Riviera. Jeg havde den på hele sidste uge og den holdt SÅ godt! Da jeg lagde neglelak igen i mandags blev jeg så nødt til at prøve et nyindkøb oven på French Riviera: Razzmatazz fra Topshop, som jeg købte da jeg var i London i maj.

Resultatet blev, synes jeg selv, ret flot:



søndag den 17. juni 2012

Maybelline Color Tattoo anmeldelse


Så har jeg fået testet de nye Maybelline Color Tattoo cremeøjenskygger. De er jo netop landet i butikkerne efter at have været på markedet i USA i et års tid og et par måneder i England, så jeg har hørt MEGET om dem via Youtube og diverse blogs.

De beskrives som en cremeøjenskygge med intens farve og med 24 timers holdbarhed. De kommer i en glaskrukke meget lig Benefits Creaseless cream, som jeg selv ejer og virkelig godt kan lide, og har konsistens meget derefter. De minder samtidig også om MACs Paint Pots, både med hensyn til indpakning og produkt.

Jeg var i en del butikker for at lede efter dem. Alle steder havde de tre farvevarianter: Permanent Taupe, Eternal Gold og Turqouise Forever. Jeg købte Permanent Taupe og Eternal Gold. 



Permanent Taupe er en mat taupe farve. Taupe kan bedst beskrives som en grålig brunlilla og klæder de fleste hud-, hår- og øjenfarver. På Youtube virker den til at være den mest populære farve, da den er absolut den mest neutrale. Den minder meget om min MAC Painterly Paint Pot, både i konsistens og tørrehastighed. Bortset fra at jeg ikke rigtig synes den tørrer helt ud. Allerede fra starten kunne jeg se at den begyndte at danne linier på mit øjenlåg og nu, 7 timer efter jeg lagde den på, kan jeg stadig tørre lidt af farven af med min finger. Jeg tænker at den måske vil holde længere med en primer, men jeg ville teste den helt rent først. Det skal dog også siges at jeg har ret fedtede øjenlåg (på trods af min tørre hud).




Eternal Gold er derimod en shimmer-øjenskygge, men har samme tekstur som Permanent Taupe - meget cremet og nem at lægge. Farven er præcis som jeg bedst kan lide en guld: hverken for gul, brun eller lys. Samtidig har den også en overraskende god dækkeevne. Jeg har ikke haft den på som øjenskygge, men testerne fra min hånd nedenfor har jeg nu haft på i de 7 timer, inkl. håndvask, og Eternal Gold er der stadig. Den tørrer langt hurtigere end Permanent Taupe. Jeg er meget imponeret over den og jeg glæder mig til at prøve den som øjenskygge!!





Jeg har indtil nu kun set skyggerne i Matas. De koster 59,95 kr.


fredag den 15. juni 2012

Upcoming giveaway!


Hej!! Jeg har tænkt mig at lave en giveaway meget snart og er begyndt at købe lidt lækkerier ind. Men kunne I bedst tænke jer en stor, samlet præmie, to-tre mindre præmier eller en masse små enkelte præmier?

Kommenter gerne!! :)

torsdag den 14. juni 2012

Youtube-sjov

Jeg er vild med at se makeup-videoer på Youtube. Jeg har gjort det i flere år, og jeg tænker at jeg løbende vil poste videoer fra mine yndlings-guruer.

Men jeg vil starte med to hyggelige og fjollede videoer fra de to britiske veninder/makeup-guruer Zoe (Zoella280390) og Louise (Sprinkleofglitter). De fandt hinanden gennem Youtube og har senest startet en online-shop hvor man kan købe fx makeup-børster. Anyway! De hygger sig, og det har resulteret i to vildt sjove videoer.






Se dem!!

onsdag den 13. juni 2012

Maybelline Color Tattoo er kommet til Danmark!



Når man som jeg ser rigtig rigtig mange make-up-videoer på Youtube, så er der nogle produkter der går igen og igen i de fleste videoer, også på tværs af landegrænser. I det sidste års tid har de amerikanske beautyguruer været helt oppe og køre over Maybellines Color Tattoo-cremeøjenskygger. I løbet af foråret kom disse øjenskygger til England, hvorefter DE så allesammen begyndte at rave over dem.

Nu er de så kommet til Danmark!

Jeg var i flere Matas'er i går for at få fat i dem. Alle steder havde de to styk af tre forskellige på en pap-stander. Der var to af hver alle steder, så jeg tror de blot har fået et par enkelte her i starten og så kommer resten senere.

Der er små forskelle mellem de amerikanske og de engelske - bl.a. er udvalget noget mindre i UK, men det er specielt navnene der gør det hele lidt besværligt. Selve produktet er det samme. Jeg har igår indkøbt to forskellige med engelske navne, så jeg tør godt allerede nu gætte på hvilke farver der kommer på det danske marked, på trods af at jeg kun har set tre.

De koster 59,95 kr stykket, men i denne uge kan man købe 3 for 2 i Matas.



Disse tre var på standen i Matas

Permanent taupe (meget populær, da den er mat og en god hverdagsfarve)

Turquoise forever

Eternal gold



Disse var der ikke, men jeg gætter på at de kommer senere

 On and on bronze (meget populær)

Immortal charcoal

Endless purple (skulle være den ringeste)

Eternal silver