Viser opslag med etiketten l'oreal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten l'oreal. Vis alle opslag

tirsdag den 14. august 2012

Første indtryk: L'Oreal Nude Magique BB Cream


Jeg har købt en del nye produkter i den seneste tid og da jeg efterhånden er ved at være faldet på plads i min nye lejlighed, vil der fra nu af komme små anmeldelser af alt hvad jeg har købt. Dog starter jeg med L'Oreals nye BB cream som jeg købte idag i Matas.

BB creams er jo den nye store hype, efter at have været et vidunderprodukt solgt i Asien i de sidste mange år. Jeg har kun dyppet min storetå ned i det store basin der er asiatiske BB creams, så jeg vil ikke sammenligne L'Oreals med de asiatiske, men blot kommentere på hvordan produktet er i sig selv.
Produktet er en tynd, hvid creme, hvori man tydeligt kan se små partikler af pigment, som bliver knust og blandet med cremen når man fordeler og blander cremen ud i ansigtet. Et ret sjovt koncept, som bl.a. Origins har haft stor succes med i deres VitaZing-creme.





L'Oreal skriver på bagsiden: 
Flawless coverage
Perfectly even skin texture
Fresh dewy glow
24 h hydration
Protects with SPF 12


Jeg har på følgende billede blot påført cremen i min ansigt i den venstre side. Her kan man måske fornemme at der i venstre side absolut er en mere jævn farve, i forhold til den højre, samt har en rigtig flot glød. Desuden føles huden hverken tør, klistret eller andre ubehageligheder. Faktor 12 er jo altid en god ting, så det kan man heller ikke kimse af!

Dette er dog kun mit første indtryk, men jeg er absolut positivt overrasket. Jeg har tidligere haft Garniers BB cream, men den var en noget tykkere creme og mindede mere om en farvet dagcreme end denne.






torsdag den 28. juni 2012

NOTD #2

Jeg har forelsket mig i L'Oreals Colour Riche i farven 601 French Riviera. Jeg havde den på hele sidste uge og den holdt SÅ godt! Da jeg lagde neglelak igen i mandags blev jeg så nødt til at prøve et nyindkøb oven på French Riviera: Razzmatazz fra Topshop, som jeg købte da jeg var i London i maj.

Resultatet blev, synes jeg selv, ret flot:



onsdag den 7. marts 2012

L'Oreal Color Riche neglelakker


L'Oreal har lanceret en hel masse nye minineglelakker i alverdens farver. Jeg er en SUCKER for neglelak (jeg skal nok vise min samling en dag), så der gik ikke lang tid før jeg stod i Føtex og kiggede på udvalget. Mine valg faldt hurtigt på de to forårsfarver So Chic Pink (208) og Lush Tangerine (303).


Neglelakkerne er i nogle små 5 ml flasker (normale lakker er i flasker på omkring 10-15 ml), men mængden skræmmer mig ikke, da det kun en enkelt gang er lykkedes mig at bruge en flaske op. Pensler går jeg ret meget op i, da det i nogle tilfælde kan afgøre hvor godt en lak bliver påført. Jeg er totalt modstander af de små, tynde pensler, så jeg var glædeligt overrasket over at se at lakkerne har en OPI-agtig bred pensel. De optimerer absolut applikeringen og mindsker antallet af gange man skal dyppe penslen i flasken (og dermed forhindrer at lakken halvtørrer før man er færdig med en negl). At penslen måske er en tand for bred til nogle (har jeg læst) er vel en smagssag.





De to farver jeg valgte viste sig at være meget forskellige at lægge. So Chic Pink (en koral-pink farve) var lang lettere at lægge end Lush Tangerine (en orange), der lagde sig i klatter på neglen, hvilket gjorde at jeg måtte lægge 3 lag per negl og på nogle endda 4 lag, for at udjævne farveforskellene. Irriterende! Jeg har så ikke købt hverken pasteller eller glitterfarver, så dem kan jeg ikke udtale mig om. Holdbarheden var ganske normal, hverken for kort eller specielt lang.


Jeg synes disse lakker er langt at foretrække over Depends lignende minilakker (som jeg ikke har et særlig godt forhold til). Til prisen er det en udemærket "drugstore" neglelak, specielt med de mange modefarver der er at vælge i mellem"! Absolut anbefalet!

Neglelakkerne koster 39,95 kr