torsdag den 16. februar 2012

ELF: Radiance enhancer

Videre i ELF-verdenen: endnu et nyt produkt er deres highlighter-pen Radiance Enhancer. Jeg snuppede den i den mest neutrale farve, nemlig Spotlight.
Indpakningen er en Stila lipgloss-agtig pen, hvor man drejer i bunden og så kommer produktet ud af en lille børste i toppen. Problemet med sådan nogle penne er at der tit kommer enten for lidt eller for meget produkt ud og det er også tilfældet her. Man drejer to-tre gange og der sker intet i nogle sekunder. Så bliver man utålmodig og gør det igen. Og så vælter det selvfølgelig ud.

Selve produktet er en svag rosa shimmercreme der nemt blendes ud og som efterfølgende tørrer stort set helt ind, og som bliver nogenlunde hvor den skal. Jeg har ikke testet den en hel nat endnu, men det er planen i weekenden ;)

Alt i alt er jeg temmelig imponeret over dette produkt, da det gør mere eller mindre hvad det skal. Min frygt var at cremen ville være for shiny eller for våd, men den er lige præcis så shiny at man kan se der er et område der skinner, men det bliver ikke afsløret at det er makeup, så det ligner bare at man har en sund hud.

Dom: 5 ud af 5 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar