fredag den 17. februar 2012

Tanker #2

Kender I det at man har lagt den mest perfekte eyeliner og tager i byen med nogle venner. Man drikker nogle øl og efter noget tid går man på toilettet. Så ser man det: en fin, sort linie der går på tværs af ens øjenlåg. Lineren har smittet af og man har siddet og lignet en klovn den sidste times tid, uden at der er nogen der har sagt noget. Note to self: mæt ALTID lineren med en øjenskygge og hvis du ser noget lignende på en veninde, så sig det til dem!

torsdag den 16. februar 2012

ELF: Radiance enhancer

Videre i ELF-verdenen: endnu et nyt produkt er deres highlighter-pen Radiance Enhancer. Jeg snuppede den i den mest neutrale farve, nemlig Spotlight.
Indpakningen er en Stila lipgloss-agtig pen, hvor man drejer i bunden og så kommer produktet ud af en lille børste i toppen. Problemet med sådan nogle penne er at der tit kommer enten for lidt eller for meget produkt ud og det er også tilfældet her. Man drejer to-tre gange og der sker intet i nogle sekunder. Så bliver man utålmodig og gør det igen. Og så vælter det selvfølgelig ud.

Selve produktet er en svag rosa shimmercreme der nemt blendes ud og som efterfølgende tørrer stort set helt ind, og som bliver nogenlunde hvor den skal. Jeg har ikke testet den en hel nat endnu, men det er planen i weekenden ;)

Alt i alt er jeg temmelig imponeret over dette produkt, da det gør mere eller mindre hvad det skal. Min frygt var at cremen ville være for shiny eller for våd, men den er lige præcis så shiny at man kan se der er et område der skinner, men det bliver ikke afsløret at det er makeup, så det ligner bare at man har en sund hud.

Dom: 5 ud af 5 stjerner

onsdag den 15. februar 2012

E.L.F: Waterproof eyeliner pen

Andet E.L.F. produkt i kassen er deres Waterproof eyeliner pen i farven Plum. Jeg ville gerne have haft en sort, men den var desværre udsolgt. Heldigvis er prisen kun omkring 13 kr, så det er da værd at prøve.

Jeg er temmelig vild med flydende eyeliner og har efterhånden været igennem en del forskellige typer. Jeg har på nettet hørt mange gode ting om denne eyeliner, så jeg har længe haft lyst til at prøve den.

Selve lineren er ret lille og tynd og det er svært at gennemskue hvor meget produkt der egentlig er i pakken. Jeg har hørt at den skulle tørre ud ret hurtigt, men det må jeg vende tilbage til senere, når min begynder at tørre ud.

Tippen på lineren er temmelig fast i det. Det er vel en smagssag om man kan lide det eller ej, men jeg synes selv det er nemmere at lave en cat eye flick med en mere fleksibel tip. Med en fast tip skal man selv gøre meget af arbejdet. Derud over var der på min liner en lille klump for enden der ikke kan fjernes, og som ridser i huden hvis man bruger den side. Irriterende, men fint nok når man tænker på prisen.




Farven er en lidt mystisk mørk mørk rød-lilla. Den er for mig lidt for tæt på at være sort, men samtidig er den ikke rigtig mørk. Lidt underligt. Svært at forklare. Jeg kunne godt tænke mig at prøve den sorte, for at se om den er mere dækkende.

Holdbarheden er faktisk okay. Jeg har tit problemer med at eyeliner smitter af, da jeg har lettere tunge øjenlåg, men jeg har kun oplevet lettere afsmitning. Men på den anden side påstår ELF at den skal være vandfast, hvilket jeg ikke rigtig vil sige den er. Den tværer i hvert fald lidt ud når man gnubber på den. Men okay - igen er den god til prisen. Jeg ville bare ønske den var sort.

Dom: 3,5 ud af 5 stjerner

tirsdag den 14. februar 2012

E.L.F: Studio glossy gloss

Jeg modtog den anden dag en stor pakke med ting jeg har bestilt fra Eyeslipsface.dk. Jeg har taget billeder og swatchet alle produkterne og jeg vil løbende skrive anmeldelser af alt jeg har modtaget.

Vi starter ud med E.L.F.s nye type lipgloss: Studio Glossy Gloss i farven Berry Blush (31 kr).



Jeg har altid hadet glimmer i lipgloss, så da jeg så denne nye gloss vidste jeg at jeg skulle have den. Den er en totalt cremet gloss uden nogen form for shimmer. Farven er en pink-brun bær-farve, som jeg tror vil være rigtig flot på de fleste, og den er lidt over medium dækkende. Man kan stadig skimte lidt af læberne bag farven.



Jeg har bare to problemer med denne type lipgloss: det første er applikatoren. Hvorfor den lille pensel? Det er, for mig i hvert fald, totalt umuligt at styre den relativt store mængde lipgloss der kommer ud på den utrolig bløde pensel, hvilket gør at det bliver ret svært at lægge glossen på. Det andet problem er lugten. Glossen lugter af sandkagedej - sådan rigtig sødt og vanille-agtigt. Ad! Lugten forsvinder efter nogle minutter og glossen smager ikke sødt på nogen måde, men det er stadig irriterende!!

Dom: 3,5 ud af 5 stjerner

mandag den 13. februar 2012

Tanker #1

Kender I det når man har lagt makeup i en specifik type lys og man pludselig ser makeuppen i en anden type lys?

Jeg har lagt min makeup på toilettet på arbejdet i et par måneder og synes det var ret pænt, men i dag skulle jeg til møde i Svendborg og lagde derfor makeup i dagslys fra vinduet. Resultat: AAAALT for meget blush!! Note to self: tone down the blusher og tjek altid makeup i dagslys, hvis muligt!!