Jeg er temmelig vild med flydende eyeliner og har efterhånden været igennem en del forskellige typer. Jeg har på nettet hørt mange gode ting om denne eyeliner, så jeg har længe haft lyst til at prøve den.
Tippen på lineren er temmelig fast i det. Det er vel en smagssag om man kan lide det eller ej, men jeg synes selv det er nemmere at lave en cat eye flick med en mere fleksibel tip. Med en fast tip skal man selv gøre meget af arbejdet. Derud over var der på min liner en lille klump for enden der ikke kan fjernes, og som ridser i huden hvis man bruger den side. Irriterende, men fint nok når man tænker på prisen.
Farven er en lidt mystisk mørk mørk rød-lilla. Den er for mig lidt for tæt på at være sort, men samtidig er den ikke rigtig mørk. Lidt underligt. Svært at forklare. Jeg kunne godt tænke mig at prøve den sorte, for at se om den er mere dækkende.
Holdbarheden er faktisk okay. Jeg har tit problemer med at eyeliner smitter af, da jeg har lettere tunge øjenlåg, men jeg har kun oplevet lettere afsmitning. Men på den anden side påstår ELF at den skal være vandfast, hvilket jeg ikke rigtig vil sige den er. Den tværer i hvert fald lidt ud når man gnubber på den. Men okay - igen er den god til prisen. Jeg ville bare ønske den var sort.
Dom: 3,5 ud af 5 stjerner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar