fredag den 20. januar 2012

Update og anmeldelse: Max Factor Ageless elixir 2 in 1 foundation

Jeg har overvejet at starte denne blog i laaang tid og har jo så endelig startet den. Det skete som en overspringshandling, for jeg er nemlig pt ved at flytte ud af mit kollegieværelse (da jeg jo er færdiguddannet), så jeg er ikke rigtig begyndt at blogge så meget som jeg havde håbet. Men det bliver ændret fra på mandag, for der er første etape af flytningen overstået. Så står den på en uge hos kæresten og derefter fremleje i 4 måneder. Derefter har jeg forhåbentlig fundet mig en andel :)

Anyways! I går købte jeg Max Factors nyeste foundation - Ageless Elixir 2 in 1 foundation i farven 50 - Natur, da to af mine veninder havde sagt gode ting om den. Jeg har lidt et foundation-kompleks, da jeg har ret tør hud og jeg derfor tidligere har haft dårlig erfaring med andre foundationer, der har udtørret min hud yderligere. Det er også derfor jeg er så glad for Garniers BB Cream. Men nogle gange har man brug for lidt mere dækkeevne, fx på de dårligere dage og til fest.

Jeg prøvede foundationen igår aftes og fik med det samme små, tørre pletter i ansigtet, men min vurdering var at det var fordi jeg kun havde lagt den ovenpå den makeup jeg havde haft på hele dagen. Derfor har jeg også prøvet den idag, hvor jeg har brugt min ansigtscreme og derefter lagt foundationen kun i den ene side af ansigtet for at teste den. Og så har jeg flyttet kasser og smidt en masse sorte sække med affald ud.

Jeg vil ikke uploade et billede af mit ansigt, da mit værelse ligner Jerusalems ødelæggelser, men jeg kan sige at jeg nu, seks timer efter jeg har lagt foundationen, stadig ikke har den vilde mængde tørre områder. Der er lidt omkring næsen, men det hænger sammen med at jeg har været syg henover jul. Så alt i alt er jeg ret glad for den, indtil videre. Dækkeevnen er ret god -  den er nok medium dækkende, men man kan lægge flere lag og få en fuld dækkeevne.

Jeg vil give den 4 ud af 5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar